– et pusterum til jer og jeres arbejdsplads
Jeg tilbyder mindfulness-forløb til virksomheder og institutioner, hvor vi sammen skaber rum for nærvær og sindsro. Forløbet strækker sig over 8 gange à 2 timer samt en afsluttende session på 2½ time. Det tager udgangspunkt i det internationalt anerkendte 8-ugers program udviklet af den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn.
Gennem forløbet arbejder vi med at bringe mindfulness ind i jeres hverdag – på arbejdet og i livet generelt. Vi træner evnen til at være til stede, lige her og nu, og møde os selv og andre med venlighed og opmærksomhed.
Vi kommer bl.a. omkring:
- Hvad mindfulness og mindfulness-meditation egentlig er
- Forskellige former for meditation: kropsscanning, siddende og gående meditation, fokus på åndedrættet, tanker og kropslige signaler
- Kropsbevidsthed gennem øvelser med fokus på holdning, åndedræt og stræk – alt sammen med nærvær
- De grundlæggende holdninger i mindfulness: venlighed, nysgerrighed, tålmodighed, åbenhed, mod, udholdenhed og taknemmelighed
- Sammenhængen mellem vores tanker, følelser, sanser og handlinger
Mange oplever, at mindfulness giver en dybere mental ro, mere overskud og større nærvær. Det kan styrke evnen til at træffe beslutninger, øge den psykiske robusthed og fremme samarbejdet på arbejdspladsen.
Under forløbet anbefales det at afsætte 30 minutter dagligt til træning – en investering, der virkelig gør en forskel.
Er I nysgerrige på at høre mere, eller ønsker I at sammensætte et forløb, der passer præcis til jeres behov? Så er I meget velkomne til at kontakte mig på telefon 2218 8407. Jeg glæder mig til at høre fra jer.