– Har fået et andet og mere positivt syn på mine kollegaer efter det fælles forløb – Vigtigheden af at tage udgangspunkt i egen situation og se, hvad der er muligt fremfor at fokusere på begrænsningerne – Formår nu bedre at bruge energi på det, der kan påvirkes – Bruger afspændingsøvelser til at skabe ro og energi – Gør brug af forskellige teknikker – Tænker indimellem på de personlige tilbagemeldinger du gav – Fik redskaber til fornyet handling.
Som leder synes jeg også, at det har været en stor fordel at kunne afvikle forløbet sammen i personalegruppen. Herved får vi fælles erfaringer, som er guld værd i det daglige samarbejde. Tusind tak for et super forløb Gitte!
Christel Lind, Institutionsleder
Det giver god mening at have hold som ved os. Mine kollegaer var rigtig glad for Powerwalk i foråret, mange af dem efterlyste så mindfulness som der var mere af i efteråret. Mange havde en rigtig god oplevelse, de sov bedre om natten.
Da SOSU personale tit er psykisk udfordret, er afspænding og nærvær i egen krop et meget vigtigt redskab at have med. For mine kollegaer og mig selv giver det noget at mærke og forstå kroppen fysisk. Mine kollegaer har fået det bedre fysisk og psykisk ved at deltage i det forløb, du har lavet for os. Det er af stor betydning, at du også har små individuelle forløb i gruppen.
Dette kan anbefales til alle arbejdspladser i døgnområdet.
Lone Petersen, Fællestillidsrepræsentant Tangshave Bo- og Aktivitetscenter, Nordborg
Siden 2013 har vi haft et rigtig godt samarbejde med Gitte Bonde omkring ergonomi og trivsel, som er udsprunget af vores årlige APV-undersøgelse.
Gitte har været involveret i opfølgningen på APV-resultatet både med individuel ergonomisk vejledning ved den enkelte arbejdsplads samt med små programmer til ”bevægelse på arbejdspladsen” for alle medarbejdere.
Herudover har vi også haft medarbejdere i individuelle forløb hos Gitte i forbindelse med Work-life-balance og mindfulness forløb.
Vi er rigtig glade for vores samarbejde og kan altid regne med at få Gittes professionelle hjælp, når vi har brug for den.
Anne Vibeke, Bitzer, Sønderborg
Retten har fået introduceret et bevægelses-break for medarbejderne. Det er et vigtigt sundhedsmæssigt tiltag, som kan udøves af den enkelte medarbejder eller i grupper. Øvelser kan udføres, når medarbejderen har lyst og behov. Det har stor betydning for medarbejdere med en del stillesiddende arbejde.
Et besøg af Gitte kan varmt anbefales.
Karen Thegen, Retten i Sønderborg
På min arbejdsplads fik vi tilbudt afspænding og træning ved Gitte Bonde Korning, hvor alle deltager kunne fortælle individuelle udfordringer og problemstillinger, og hvor der efterfølgende blev lavet tilpassede både styre- og afspændingsøvelser, som hjælper til et bedre helbred i privatlivet, men især også arbejdslivet. Jeg oplevede mindre smerter og mere velvære både fysisk og psykisk efterfølgende og kan stadig genkalde og bruge nogle af de øvelser og vejrtrækninger, vi lærte under forløbene.
Kathrine Lehmann, Sygeplejerske Dalsmark plejehjem
Jeg har brugt Gitte som ledelses-coach i en del år. Som leder står man i mange svære dilemmaer og ofte i en travl og kompleks hverdag. Gitte formår at arbejde både med krop og sind på en måde, der er skræddersyet til mig. Jeg får både vendt svære problemstillinger, som nogle gange sætter sig i kroppen, uden at man er bevidst om det, blandt andet en dårlig ryg. Det har i perioder også været spændinger eller svimmelhed på grund af overbelastninger.
Jeg får arbejdet fysisk både med afspænding og træning eller behandlinger som gør, at jeg bevarer en stærk og sund krop og derudover balancen i mit arbejdsliv, så jeg kan være i overskud for andre, hvilket jo er mit job. Derudover formår Gitte at udfordre, så jeg også får skubbet til mine grænser og på den måde er i en vedvarende personlig udvikling. Dermed er det, for mig, blevet en form for livsvejledning for både krop og sjæl.
Derfor har jeg også prioriteret at sende en del medarbejdere ud til Gitte, og samtlige har fået den hjælp, de behøvede, også med komplekse problemstillinger. Vi har et år prioriteret at have hold på plejehjemmet, som Gitte varetog, hvor fokus var på ryg, afspænding og balance. Det var medarbejderne meget begejstrede for alle sammen.
Maibritt Elm Nielsen, forstander Dalsmark Plejecenter
Gitte Bonde har været et meget lærerigt og positivt input til vores pædagogiske dage i Bro Børnehus. Gitte bidrager med sin venlige og indlevende personlighed, samt et velovervejet, men også fleksibelt, program bestående af teoretisk viden og tilhørende øvelser omkring selvberoenhed, mindfullness og indsigt i egen krop.
Øvelser som vi har kunne overføre til børnehøjde og anvende som vigtigt supplement til vores pædagogiske praksis i dagtilbuddet.
Gittes kvalifikationer og kompetenceudviklingsforløb burde være tilgængelig i det kommunale kursuskatalog. Den ydelse, hun leverer i pædagogiske sammenhænge, er en plads værdig i et tværfagligt samarbejde – som PPR-proceskonsulent til individuel bistand og til udviklende fællesskaber, hvor møder mellem mennesker – relationelt samspil – er afgørende for trivsel og succes.
Vivi Dybdal Larsen, Daglig pædagogisk leder Bro Børnehus
Jeg ville kunne ønske, at jeg kunne skrive til dig, at jeg har holdt fast i rutinerne, som vi så fint fik ved dig. Jeg kan ikke motivere mig selv. Og det er rigtig træls, når jeg egentlig tænker på, hvor meget jeg har fået ud af forløbet og ikke mindst nød det. Men jeg er måske den type der skal afsted med nogen – og der blev du og holdet så min redning.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om dit holdarbejde har været med til at holde mig fri for medicin? Jeg er på min tredje uge nu med antidepressiv behandling og indsovningsmedicin […] Det har været under opsejling i nogen tid, og jeg måtte så afsted til lægen, da det begyndte at genere mig, og jeg mærkede nogle usunde symptomer. Jeg har tidligere været behandlet for både angst (for ca. 12 år siden) og for en depression (for ca. 6 år siden).
Men jeg tænker alligevel på, om gå turene og fordybningen med dig og holdet har gjort en forskel. Det efterlod i flere dage en dejlig følelse i kroppen at både at fordybe sig og power-walke. Jeg fik også trænet min balance, vægten blev holdt nede, og jeg har glædet mig til hver evig eneste gang.
Jeg tænker samlet set giver det jo noget tilbage på arbejdspladsen – hvor målbart ved jeg ikke det er. Men det er altid bedst med sunde glade og ”lette” medarbejder – så vi fortjener alle din ekspertise.
Anonym, deltager på kursusforløb
Jeg har været med to gange og ville til enhver tid melde mig igen.
Det er svært præcis at sige, hvad der er godt, men jeg føler krop – og især sjæl har det godt. Hvis der i hverdagen er noget der ”går mig på” har jeg lettere ved at tænke: rolig nu, det går alt sammen. Ved det lyder helt tosset, men det er sådan jeg føler. Jeg føler også min krop har det meget bedre/er stærkere og det er en rar følelse. (Man er jo ikke 25 mere, vel?)
Gitte er en rigtig god underviser, eller formidler, og hun får mere med om ens person, end man umiddelbart lige går og tror.
Jeg har været utrolig glad for at have fået lov til at være med to gange, tak for det.
Karin, deltager på powerwalk og afspændingsforløb