Afspænding og psykomotorik

Tryk på billedet og se min video

Når du kommer til en afspændingsbehandling hos mig, mødes du med nærvær og ro. Vi tager udgangspunkt i dig – hvordan du har det i kroppen, i dine tanker og følelser, og hvordan du oplever dig selv i dine relationer og i dit liv som helhed.

Sammen starter vi med en samtale, hvor du får plads til at sætte ord på, hvad der fylder. Jeg lytter og iagttager bl.a. din kropsholdning, din vejrtrækning og din mimik. Jeg tester også din spændingsbalance for at få en fornemmelse af, hvor kroppen har brug for støtte.

Herefter arbejder jeg blidt med kroppen – gennem stræk, tryk og støtte – så den får mulighed for at give slip og finde ro. Vi søger efter den balance, som netop din krop har brug for lige nu.

Behandlingen tilpasses altid dig. Nogle gange kan det være hjælpsomt at supplere med øvelser, der støtter din holdning, teknikker til op- og afspænding, eller træning i nærvær. Jeg guider dig også gerne i, hvilke bevægelsesformer eller træningsmetoder, der passer til dig og din hverdag – dér hvor du er i livet lige nu.

Målet er ikke en ’perfekt’ krop – men at du finder hjem i din krop og i dig selv. At du mærker mere ro, bedre balance og en større kontakt til det, der er vigtigt for dig.

Behandling