– både i krop og sind!
Vil du gerne forebygge livsstilssygdomme og samtidig være med til at skabe mere energi, nærvær og trivsel på arbejdspladsen? Så kom med på et forløb, der styrker både krop og fællesskab.
Vi inviterer interesserede medarbejdergrupper til et inspirerende og sanseligt kursus, hvor vi arbejder med kroppen – på en nænsom, styrkende og opmærksom måde.
Hvad laver vi sammen?
Vi laver en række øvelser, der:
- Sætter gang i kredsløbet
- Gør kroppen mere smidig og stærk
- Forbedrer balancen og kropsholdningen
- Giver ny energi og skærpet opmærksomhed
- Øger bevidstheden om åndedrættet
- Hjælper dig med at spænde op – og spænde af
Vi tilpasser øvelserne efter jeres behov. Måske har I særligt brug for at arbejde med nakke og skuldre? Det finder vi ud af sammen.
Hver gang afslutter vi med en rolig og guidet afspænding – en lille pause fra tankemylder og travlhed.
Derudover kan vi arbejde med forskellige temaer som:
- Mad der giver energi
- Sammenhængen mellem tanker, krop, følelser og adfærd
- Hvordan du skaber balance mellem arbejde, familie og dig selv
- Grounding, centrering og gode relationer
Alt tilpasses efter jeres ønsker og behov.
Hvad får du ud af det?
Efter forløbet vil du opleve, at du:
- Er blevet bedre til at mærke og bruge din krop – og nyde det
- Har fået redskaber til ro, fokus og personlig stresshåndtering
- Har mulighed for at være en mere nærværende kollega
- Har fået nye sider af dine kollegaer at se
- Er med til at forebygge sygedage
Praktisk
Kurset ligger efter arbejdstid og varer 1½ til 2 timer pr. gang. Forløbet strækker sig over minimum fire gange, og I bestemmer selv, om det skal være hver uge, hver anden uge, hver tredje uge – eller måske en gang om måneden.